Science Fiction i Romancer & Romancer i Science Fiction. | |
Link SPROG: Learn Danish Lær dansk BØRN: Sci-Fi i Børnelit. Powerpoint til foredraget. Litteraturliste PDF Nyoversættelser D. Defoe T. Pierce Til voksne VOKSNE: Vold og Hærg i Sci-Fi Sci Fi forsider Romancer Romancer noter Forsiden Front page |
Baggrundsnoter og litteraturliste til foredrag afholdt 13. september 2011 Science Fiction i Romancer Warriors Woman (1990):R Johanna Lindsey. Lindsey var en af de første der slap af sted med at lave en reel science fiction historie. En god tommelfingerregel er; at jo større forfatternavnet er på forsiden, jo mere selvbestemmelse har vedkommende. Forsiden her er ret sigende for indholdet, og så alligevel ikke. Tedra De Arr en Sec. 6 (Den højeste poitienhed på sin planet) møder Challen Ly san Ter (Barbar Extraordinaire) Tedra har desuden to computere der spiller store sekundære roller i bogen. En ting er at de 'aliens' heltinderne falder for i romancerne, de er større, stærkere og sejere, end normale jord-mænd, men de er stadig mennesker, eller så tæt på at være mennesker, at det kan være lige meget. Romancer i Science Fiction Beyond Varallan (2000): S F S. L. Viehl. Viehl lægger sig i det lune sving efter Harry Potter bøgerne, der pludselig gjorde fantastisk litteratur stueren, idet fór mange mennesker læste dem, til at de kunne blive negligeret, ignoreret og afskrevet. Forsiden her viser Dr. Cherijo Grey Veil (Torin) og hendes bedste ven, og største konkurrent inden for lægevidenskaben Squilyp (Det er den lyserøde krebselignende herre til højre). De to andre fyre på billedet kommer vi til senere. En sikker indikation på om bogen tilhører romancerne eller science fiction- delen er hvis det romantiske par indeholder et menneske og en der ikke er menneskelig, for eksempel Xonea Torin der er meget høj blåbærfarvet og har 6 fingre på hver hånd. Science Fiction... En undskyldning for ikke at skrive om chefen og sekretæren. After the Storm: R Susan Sizemore. Libby (Olivia Wolfe) er opvokset på begge sider af tidsmaskinen. Dels i det 21 århundrede, dels har hun været på besøg som barn hos sine forældre der forskede i tidsmaskinen og det 13. århundrede. Problemet er at maskinen for 8 måneder brød sammen og gjorde at Libby glemte 5 år af sit liv. Nu er maskinen repareret og hun er tilbage i middelalderens England, for at se om hun kan få hukommelsen tilbage. Der er simpelthen kun et par enkelte sider med Science Fiction referencer. Resten af bogen er ren middelalder-romance. Gift. Er vi Gift? Hvornår blev vi det? De gode historier er dem hvor forfatterne har gjort sig anstrengelser for at sørge for at hele plottet, personerne og kulturen ikke kun er todimensionel. Der er ikke en eneste af de bøger jeg har med i foredraget, der ikke holder hele vejen igennem, der er bare forskellige indgangsvinkler og forskellige målgrupper til de forskellige genrer. En af de spændende detaljer er hvad de forskellige forfattere kalder noget så hvedagsagtigt som at blive gift: Kystran:Double occupancy Harmony:Covenant Marriage/Marriage of convenience Windara:Shields Mate Clutch World:Gift ved knivgave Sha Ka An:Claimable woman->I give you my life, it is yours to keep. Beyond Varallan: Gift. Er vi Gift? Hvornår blev vi det?: SF S. L. Viehl. En af de sjoveste ting i romancer, der foregår på andre planeter er når forfatteren virkelig opfinder nye civilisationer med nye og anderledes ritualer. De var i seng sammen og næste morgen havde hun noget der mindede om en tatovering på halsen... Hvad hun ikke vidste var, at hans race parrer sig for livet. Og når de gør det første gang overføres klansymbolet til den anden parts krop. Cherijo har vi set før. Jeg introducerede jer kort til Squilyp. De to andre er Xonea Torin- den store blåbærfarvede fyr, humanoider fra planeten Joren er cirka to en halv meter høje. Og Duncan Reever et højt menneske med en interessant baggrund. Mændene i de her historier er seje krigere, der kan beskytte deres kvinder. Dog er kvinderne selv i stand til det meste, men der er som regel lidt testosteronforgiftning i de forskellige nye verdner forfatteren lader vores helte og heltinder lande på med det gigantiske rumskib The Sunlace. Hvis det ikke var for alle de forskellige aliens, kunne man tro at det var en romance, når man ser hvordan Cherijos kærlighedsliv udvikler sig. Cherijo Grey Veil (Datter af læge, der har lavet genetiske eksperimenter... på hende). Cherijo Grey Veil Torin (kommer sammen med en Torin, ved ikke, det er for life). Cherijo Grey Veil (enke) Cherijo Grey Veil Torin Bliver modvilligt gift med sin afdøde mands bror Xonea Torin, nu ved hun det er for evigt, og hun er ikke begejstret (begår selvmord så hun kan blive erklæret død og blive genoplivet, da det er den eneste mulighed for skilsmisse.) Cherijo Grey Veil (Torin) Reever Cherijo gifter sig med Reever, i samme øjeblik hun er blevet genoplivet, for ellers kunne hun blive tvangsgift igen.) Reever afslører en del af sin opvækst, hvad der resulterer i at en hel flådeeskadron bliver taget som slaver. Det anser Cherijo for godt nok til en skilsmisse. Cherijo forelsker sig i en af de slaver, der hjælper andre i frihed. (Det opdager hun så er Reever, når de er 'sammen' for første gang.) Bliver tilbudt ægteskab flere steder, i flere forskellige bøger. Mister hukommelsen, og falder for Reever. Får hukommelsen tilbage og falder igen for Reever. Brandgode romaner alle 10, men man får lidt på fornemmelsen, at der måske kun burde have været 5 eller 7. Sharon Lee & Steve Miller: Liaden. Gift. Er vi Gift? Hvornår blev vi det?: SF Hele Liaden 'trilogien' der indtil videre indeholder mindst 21 bøger (oktober 2017), og har flere sideløbende historier i samme univers, har de vidunderligste bifigurer, og de mest udsøgte verdensbeskrivelser. Der er simpelthen flere beskrivelser, der vedrører forskellige samfund, end man overhovedet aner hvad man skal gøre med, og de hænger alle sammen sammen. Det kan godt være man hører noget om de strenge Juntavas, der er lidt ligesom mafiaen, i et par af de første bøger, men selvfølgelig får man så deres interne struktur forklaret nærmere i nogle af de senere bøger. Nogen af de sjoveste bifigurer, ud over katte (der er en smule telepatiske, og måske en smule magiske) så er nogle af de mest underholdende aliens i historierne de famøse "Clutch Turtles". De er nærmest 3 meter høje og har en helt anderledes samfundsstruktur end mennesker, derfor er deres kulturforståelse også på et lidt andet niveau end det man forventer som menneske, under forudsætning af at man ikke er Scout-First-in, altså en del af den gruppe piloter der undersøger fremmede planeter: Kunst og Turtles: Se den flotte flygtige kunst. To Clutch turtles står og kigger på en bygning der synger, akkompagneret af flere forskellige biler med blinkende lys. Se i Powerpoint præsentationen præcis hvad de kigger på! Senere ser de, at heltinden bærer en kniv, de genkender, som en helten tidligere har båret: Hun har modtaget en kniv fra ham. Det er beviset på hvor højt han agter hende. Nu er de gift. Det vidste vores soldat ikke, da hun modtog kniven, og den Scout der gav hende den, havde ikke lige set, at de der Clutch Turtles ville se sådan på dét, at forsyne en partner med et våben. Jayne Ann Krentz/Jayne Castle /Amanda Quick Castle, Jayne: Obsidian Prey (Jove books 2009): R DUST BUNNIES: Nedenstående beskrivelse er kopieret fra Jayne Ann Krentz' hjemmeside, men billederne er hjemmelavede, efter bedste evne. For those of you who aren't familiar with the species, here's a quick description of a dust bunny: A scruffy ball of gray fluff with six paws and two sets of eyes, adorable baby-blue eyes for daylight use and a second set of amber-colored eyes for hunting. Dust bunnies are playful and cute when they're in a good mood. They are very fond of bright, shiny objects and assorted snacks. If they are attacked or feel compelled to protect their human companions, however, they are dangerous. As the saying goes, by the time you see the teeth, it's too late. I think the dust bunnies have become so popular in my Harmony books because they combine so many of the elements that we love about our own animal companions - loyalty, companionship, and a sense of a bond that for many of us has an element of a true psychic vibe. Nedenfor ses mit bedste bud på en Dust Bunny der er på jagt. Husk; når du ser det andet par øjne er det for sent. After all, anyone who has spent a lot of time with animals knows that much of our communication with them takes place on a level that does not involve speech. Call that kind of communication whatever you want, I'm going with the term psychic because that's what it feels like to me. In the case of the dust bunnies, I just take the psychic connection between human and animal one step beyond. FORSIDERNE på Romancer og på Science Fiction: Forsiderne jeg brugte som invitation til foredraget er virkelig lavet af nogen, der har læst bøgerne. Det er ellers en tilbagevendende problematik, for en læser af romancer. Jeg har været ude for et billede af et hvidt par der stod på en lille bondegård. Den første beskrivelse af manden var; at han åbenbart var halvt maori, en stor hærdebred mørk kriger, der indgød tillid, når hun skulle arbejde sammen med ham i lægehelikopteren, på de stejle bjergskråninger. Her på de viste billeder er personerne afbilledet, ligesom de er beskrevet i bogen. Og at det drejer sig om andre planeter er beskrevet diskret ved den flotte bagvedliggende stjernehimmel. To af de prominente bifigurer er computere, og handlingen foregår på flere forskellige planeter. En del af problematikken ved at kunne lide Science Fiction romancer er, at udgiverne simpelthen er bange for at skrive Science Fiction i deres promoveringer af bøgerne. Derfor hedder det meget ofte Paranormal Romance, hvor det eneste paranormale er en undskyldning fra forfatterens side, for at komme til at skrive noget science fiction. Men hvis der slet ikke er noget paranormalt i bogen kan forfatteren måske ikke få lov at udgive den som en romance. LITTERATURLISTE: Litteraturlisten er ikke opsat alfabetisk, men i den rækkefølge titlerne blev nævnt i foredraget. DVD: Kærlighed/venskab imellem to vidt forskellige arter og hvordan deres kulturforståelse kan skabe ravage Star Trek Enterprise: Første sæson disk 2, afsnit 5 "Unexpected": Planet: Ingen/ Xyrillianske humanoider med problemer Stikord: 7.00-7.20 Mind your manners- når du nu skal ud og møde en ny race. 14.01-15.45 Elektricitet: A man needs a lot of fluids when he's under the weather. 18.00-20.37 Gravid med en alien 18.20-18.40 Dermal plating/ moods 18.40 -19.07 beard 19.07-20.20 This is a game we play- Telepati 20.21- 20.37 You find me attractive. 23.10-27.15 Interesting Scales/ sensuality There was that box of pebbles 38.05-39.55 No idea this could happen with another species Manden er gravid på åben skærm Litteratur ROMANCER: Jayne Ann Krentz: Shields Lady (Warner books 1989) Planet: Windara (ret middelalderlig i samfundsstruktur, ret regencyagtig i tøjstil) bortset fra de øjeblikke hvor science fiction-delen fremtræder. Det ligner en Fantasyverden, selvom der er enkelte beskrivelser af koloni-rumskibe, af et spændende krystalagtigt materiale. Stikord: Shields er en race der minder om mennesker, de har i århundreder været på jagt efter krystalskibene, der sender energistorme ud i rummet og forstyrrer fredelige koloniskibe. De har for flere hundrede år siden reddet to koloniskibe med mennesker, og nu er de mere eller mindre integreret i det menneskelige samfund, der slet ikke er klar over at oprindelsen ikke er fra jordens humanoider. De gifter sig med mennesker og inddrager kvinderne i deres egen klan. Også i denne bog bliver kvinden gift uden at vide det. De første Science Fiction romancer kom igennem nåleøget hos udgiverne i kraft af forfatternavnet. De næste blev hjulpet på vej af udtrykket 'paranormal' De fleste udgivere tøver meget med at kalde en romance for Science Fiction, fordi de er bange for at skræmme de kvindelige læsere bort. Castle, Jayne: Amaryllis (Pocket Star books 1996) (Jayne Ann Krentz/Amanda Quick) Planet: St. Helen Stikord: The Curtain Para-normale efterladenskaber fra en anden civilisation. Talenter og Prismer. Coff-tea og kontaktbureauer der udelukkende forsøger at finde den eneste ene, så man kan blive ordentligt gift, selvfølgelig uanset om man er til samme sex eller ej. En stor del af Krentz' bøger, uanset hvilket navn hun skriver under, har mindst et par bifigurer der er til samme sex. I hendes Amanda Quick historiske romancer er det ofte to piger der bliver beskrevet som tanter... hvor heltinden udmærket er klar over... fordi hun en gang har set noget. I Krentz' bøger under eget navn, der hovedsageligt er de nutidige romancer, er det også ofte to kvinder, eller eventuelt to onkler der hjælper heltinden med et eller andet. I de futuristiske romancer hun skriver under navnet Castle er det stort set ligeligt fordelt, om hun benævner et ældre kvindeligt ægtepar, eller et yngre mandligt par der snart skal giftes. I hendes samfundsbeskrivelse på Harmony er der kun to muligheder; et covenant marriage, (det samme som for livet) eller et marriage of conveniance, det er cirka en affære, (dog bliver det automatisk lavet om til det andet, hvis der kommer børn). Castle, Jayne: Obsidian Prey (Jove books 2009) (Jayne Ann Krentz/Amanda Quick) Planet: Harmony. Stikord: The Curtain Aliens efterlod grøntlysende ruiner. Raw som fokus for folks paranormale evner. Dust Bunnies (Vincent) Harmony ligner til forveksling vores verden, i hvert fald i store træk. Det er i de små træk Krentz excellerer. Hendes beskrivelser af de uddøde Aliens' byer på planeten og hele samfundsstrukturen, er simpelthen genial. Kearney, Susan: The Challenge (Tor Romance 2005) Planet: Rystan, og en kvinde fra Jorden. Stikord: De internationale sammenslutninger af planeter har besluttet at Jorden i fremtiden skal have en chance for at blive optaget. Men det bliver en planet kun, hvis den stiller med en uskyldsren kvinde, så nogen smutter et par århundreder tilbage i tiden, indtil vores tid og napper den eneste de kan finde … Hvis I har set ABBAs Mamma Mia, hver gang pigen læser noget frækt i sin mors dagbog siger hun prik prik prik: ... Der er en hel masse prikker i de her bøger, forsiden er vist i Powerpoint præsentationen, nogen gange kan man simpelthen se fokus. De andre romancer jeg nævner her har historier og handling og en hel del ... Susan Kearney har historien som baggrund for ... Men der er masser af aliens og rumskibe i bogen alligevel, der er bare så mange prikker. Så hot at forfatterens bøger bør opbevares i fryseren. Lindsey, Johanna: Warriors Woman (Avon Books 1990) Planeter: Kystran og Sha Ka an. Stikord: Kystran bliver erobret af slaveholdende barbarer, for at undslippe og generobre sin planet stikker Sec 1(politibetjenten) Tedra De Arr af, og ender på planeten Sha Ka an. Hvor hun møder en næsten 7 fod stor kriger ved navn Challen. Der er masser af prikker i bogen, jævnfør ovenfor, men prikkerne er helt klart en del af handlingen, og der er gode forklaringer på hvorfor det er integreret. Kystran som den fremtidsagtige planet hedder, har adjustichairs, forestil jer hvor sjovt det er når en sværd-svingende barbar smider sig på sengen med sin kvinde og han opdager at sengen bevæger sig, han springer selvfølgelig op og hugger sengen til pindebrænde. Originalforsiden fra 1990 er med Fabio, reprintet har en meget mere intetsigende forside. Bogen kan med fordel opbevares i køleskabet. Eventuelt tages frem i en snestorm. Sizemore, Susan: After the Storm (Harper Paperbacks 1996) Planet: Kun jorden/Tidsmaskine tilbage til 1300 tallet Stikord: En tidsmaskine er en glimrende undskyldning for at have alle de fede kjoler og de store sværdkampe, samt de onde konger, samtidig med at man har de flabede selvstændige nutidige kvinder. Litteratur SCIENCE FICTION: McCaffrey, Anne: Freedoms Landing (Ace Books 1995) Planeter: Jorden, Barevi, koloniplaneten Botany, Catten (slaveholdernes planet) og flere andre. Stikord: Chris Bjornsen er en selvstændig kvinde der er god til at bruge sine overlevelsesevner i det fri. Hun får ved et tilfælde selskab af en Cateni, der er en del bedre end de sædvanlige af racen. De to bliver dels gode venner, får dels et forhold, der naturligvis er kontroversielt, både fordi det er mellem to forskellige racer, men også fordi den ene race er dem der holder Bjornsens planet som slaver. Han er dog ikke en af dem, han er en dissident. Her i bogen er den romantiske interesse en Cateni. Selve handlingen er mere eller mindre en Frontier fortælling med en masse sjove og spændende bipersoner. McCaffrey bygger som altid en hel verden op, der spænder vidt og bredt. McCaffrey, Anne: The Rowan (Ace Books 1990) Planeter:Altair/Jorden/Deneb og mange andre. Stikord: Det er en science fiction bog, hvis man kan acceptere at teleportation og telepati i fremtiden er en mulighed. Ellers er det en standart dannelsesroman, med fokus på de stærke kvinder, der falder for lige så stærke mænd. Psykiske kræfter, rumskibe og kolonisation af andre planeter. Barnepigerobotter, og barkkatte. Bøgerne drejer sig om udvikling og menneskelige relationer, romancerne i denne bog og alle de andre i serien opstår som arbejdsrelationer, der glider stille over i kærlighed. Det er en genial begyndelse på en god familiesaga. Viehl, S. L.: Beyond Varallan (ROC 2000) Planet: Efter Kevarzangia II, og Beyond Varallan Stikord: Cherijo er læge, og genetisk bygget, det vidste hun dog ikke, indtil for nylig. Hun har en egen evne til at blive gift uden at vide det. Og når hun så er blevet gift, til sin egen forundring, så får hun stadig flere ægteskabstilbud, blandt andet fra morderiske arvinger til forskellige kongedømmer og sin afdøde mands bror, samt det eneste andet menneske om bord på rumskibet. Miller, Sharon Lee & Steve: Agent of Change (Ace 1998) Planet: Liaden (Og mange andre) Det er et helt univers. Stikord: Miri Robertson Mercenary Soldier, Retired, Personal Bodygard Retired, Have Weapon, Will Travel. Val Con yos'Phelium First-in Scout, Tough Guy. Science Fiction i de danske HARLEQUIN romancer: Der er ikke rigtig kommet noget endnu, som jeg kender til i hvert fald, men jeg vil gerne have en mail med bogens titel og forfatter, hvis du kender til en. Jeg regner med at det først kommer den dag en af de store forfattere i Harlequins 'Silk' serien på dansk, laver en science fiction historie. Indtil videre er det tætteste jeg kommer på Science Fiction, når en af forfatterne lader (som regel)helten eller heltinden refererer noget popkultur. Wiggs, Susan: Vinter ved Willow Lake(Harlequin/JSL Publications 2010) Planet: Jorden /Reference Star Wars Stikord: Helten sidder i sin bil i en snestorm og bliver mindet om hvordan stjernerne ser ud, når de farer forbi Tusindårsfalken, (rumskibets navn bliver IKKE nævnt) Han var Han Solo og udstedte ordre til sin co-pilot: Gør klar til at sætte farten op, hører du Chewie. Siger han til sin hund. Det var så mine egne noter til foredraget, husk at se flere billeder og et par andre detaljer i Powerpoint præsentationen her: Science fiction i Romancer.pptx Invitationen til foredraget kommer her: Sci Fi forsider Romancer Thume Translations, Kingosvej 27, 9760 Vrå. CVR: 33795610 Lea Thume: Mobil + 45 21 30 44 21 E-mail lea@thume.dk |